D. 30/01-2012:
Efter 24 timers transport med fly og mere fly, og en smule taxi, er vi endelig nået frem til vores hotel i Hanoi. Vi har fået værelser på 6 etage, og der er ingen elevator. det gav varmen at slæbe alle de kufferter op :P
Om en lille halv times tid har vi alle aftalt at mødes i receptionen, hvorfra vi vil vandre ud i de forfærdeligt traffikerede gader, og forhåbentlig ikke fare vild.
så hvis denne blog ikke bliver opdateret igen, ved i hvad der er sket.
D. 31/01-2012:
Vejrudsigten: Gråt og skyet med temperaturer på omk. 14 grader og rimeligt vindstille. Risiko for høj koncentration af motor-bikes og meget dytteri.
I dag startede vi 4 drenge (Dmitri, Mads, Mikkel og jeg) med en tidlig morgenmad på hotellet, og jeg skal love for de var friske og glade i køkkenet. Herefter bestemte vi os for at vandre lidt på må og få i gaderne. I går aftes efter vi havde puttet Dmitri der ikke havde det så godt, fandt vi andre en lille bar/restaurant der hedder "Gecko". Denne bar fandt vi en mere af da vi vandrede, og valgte at spise mad der. Det er en bar med rigtig god mad, god service, og god drikkelse, til rimeligt billige penge.
Herefter fik vi arrangeret et møde med udlejeren af en af de lejligheder vi havde kigget på hjemmefra, hvilket resulterede i et sted at leve de næste par måneder. prisen er 3000 USD, og så 500 i depositum. Lejligheden er rimelig stilren sammenlignet med hvad der ellers ses hernede, og den ligger på 16. etage (denne gang med elevator heldigvis). udsigten er kanon. Vi regner med at flytte fra hotellet imorgen, så der ikke skal tænkes mere på det.
I aften skal vi mødes med udlejeren igen for at betale.
Henrik signing out!
D. 01/02-2012:
Har ladet mig fortælle jeg er sparsom på informationerne på bloggen, men jeg hverken gider eller har tid til at sidde og skrive lange strømme, når der er så meget nyt at se på og tage ind.
Hvis der er spørgsmål til noget jeg skriver (eller ikke skriver) så skriv endelig en kommentar, så skal jeg nok uddybe hvis jeg kan.
Dagen i dag er gået med et lille hurtigt kig på HMU (Hanoi Medical University) hvor vi 4 drenge skal befinde os i praktikken de næste par måneder. Vi blev dog nødt til at gå før tiden, da vi skulle mødes med udlejeren af lejligheden for at får sagerne på plads. Dette blev en lettere stressende procedure da vi skulle betale de resterende 2300$, men kun var i stand til at hæve 300$ hver om dagen i banken. Heldigvis var der nogle der havde flere konti, og andre med master-card hvor det var muligt at hæve 1000$ så problemet løste sig.
Da nøglerne til lejligheden lå sikkert i vores lommer valgte vi at tage ud til Big C, der er et supermarked uden sammenligning. Her viste vietnamesernes tålmodighed sig endnu engang. Det ses tydeligt i trafikken, på barer/restaurenter osv. at vietnameserne er tålmodige. Med en gennemsnitsfart på 25-30 km/t og en trafik der siger 200 motorbikes pr 50 meter, ser man aldrig en vietnameser der mumler, råber eller på nogen måde viser tegn på agression, ikke engang når fodgængere eller andre billister/motorbike-ryttere ændrer retning lige ud på tværs af trafikken.
I supermarkedet Big C er der 101 kasser, på den ene etage. Dette lyder af meget, men der stod i gennemsnit 3-5 personer i kø ved HVER kasse, og dertil var det tusinde kvadratmeter store marked stadig så fyldt at man knapt kunne gå rundt der med sin kurv. Ekspeditionen af én kunde tog ca. 3-5 minutter, men der var stadig ingen sure miner. Det er beundringsværdigt.
Tror dog ikke det er et sted vi vil komme alt for ofte, mængden af mennesker gjorde det simpelthen ulideligt.
Der er lige et par fridage endnu inden selve praktikken går igen mandag den 13 februar. Indtil da vil vi undersøge og udforske så meget af byen som vi kan (finde gode spise steder, barer, markeder, butikker etc.). Imorgen skal vi på Bach Mai børnehospitalet og have en lille rundvisning, og senere vil en af mine vietnamesiske venner, fra det internationale modul, vise os lidt rundt i Old Hanoi. mere om dette vil komme senere.
D. 06/02-2012:
Xin chào!
Druk om fredagen, dårlig mave om lørdagen, sådan hører jeg det ofte fra andre, dette var dog første gang i flere år jeg selv har oplevet det, puha, kunne jeg godt have undværet. Det er dog ved at gå i sig selv igen nu, hvilket passer meget godt. Vi er ved at lære nogle vietnamesiske ord, som vi skal ud og brilliere med. Mads har en lille parlør hvor vi kan slå små sætninger op, og få folk til at lære os hvordan man udtaler dette, det er nemlig ikke altid så nemt at se hvordan ordene hernede udtales.
indtil videre har vi lært at udtale vores adresse:
Ngqc Khanh, der udtales noget lignende "nao phreng"
Xin chào (lige ud af landevejen) der betyder: hej
Tạm biệt (dam biét) der betyder: farvel
Chào buổi sáng (tjao boi sang) der betyder: godmorgen
Tên tôi là (ten toi la) der betyder: mit navn er
Cảm ơn (gam-on) der betyder: tak
Vâng (Kha) der betyder: ja
Không (Numh) der betyder: nej
Det er hvad vi har lært indtil videre, men vi regner med at føre flere ord til listen hver dag. Det værste er at selvom man lærer en masse ord, kan man ikke bruge dem på vietnamesisk, da det har betydning for meningen af hele sætningen hvilke ord der indgår. Et eksempel på hvor stor betydning det kan have kan være hvis jeg skrev "Der er en flot udsigt her" og hvis jeg så tilføjede "fra altanen" så der stod "Der er en flot udsigt her fra altanen" betød hele sætningen lige pludselig "Elevatoren er ude af drift". Så af den grund holder vi os til betydningen af de enkeltstående ord for nu :)
Det var alt for nu. Tạm biệt
Tirsdag d. 06/03-2012
Der sker meget på dette ophold i Vietnam. Vi har været en tur i Sa Pa, og denne weekend var vi drenge en tur sydpå gennem Da Nang, Hue og Hoi An, mere om dette vil komme snart, men nu skal Mikkel bruge internettet.
D. 30/01-2012:
Efter 24 timers transport med fly og mere fly, og en smule taxi, er vi endelig nået frem til vores hotel i Hanoi. Vi har fået værelser på 6 etage, og der er ingen elevator. det gav varmen at slæbe alle de kufferter op :P
Om en lille halv times tid har vi alle aftalt at mødes i receptionen, hvorfra vi vil vandre ud i de forfærdeligt traffikerede gader, og forhåbentlig ikke fare vild.
så hvis denne blog ikke bliver opdateret igen, ved i hvad der er sket.
D. 31/01-2012:
Vejrudsigten: Gråt og skyet med temperaturer på omk. 14 grader og rimeligt vindstille. Risiko for høj koncentration af motor-bikes og meget dytteri.
I dag startede vi 4 drenge (Dmitri, Mads, Mikkel og jeg) med en tidlig morgenmad på hotellet, og jeg skal love for de var friske og glade i køkkenet. Herefter bestemte vi os for at vandre lidt på må og få i gaderne. I går aftes efter vi havde puttet Dmitri der ikke havde det så godt, fandt vi andre en lille bar/restaurant der hedder "Gecko". Denne bar fandt vi en mere af da vi vandrede, og valgte at spise mad der. Det er en bar med rigtig god mad, god service, og god drikkelse, til rimeligt billige penge.
Herefter fik vi arrangeret et møde med udlejeren af en af de lejligheder vi havde kigget på hjemmefra, hvilket resulterede i et sted at leve de næste par måneder. prisen er 3000 USD, og så 500 i depositum. Lejligheden er rimelig stilren sammenlignet med hvad der ellers ses hernede, og den ligger på 16. etage (denne gang med elevator heldigvis). udsigten er kanon. Vi regner med at flytte fra hotellet imorgen, så der ikke skal tænkes mere på det.
I aften skal vi mødes med udlejeren igen for at betale.
Henrik signing out!
D. 01/02-2012:
Har ladet mig fortælle jeg er sparsom på informationerne på bloggen, men jeg hverken gider eller har tid til at sidde og skrive lange strømme, når der er så meget nyt at se på og tage ind.
Hvis der er spørgsmål til noget jeg skriver (eller ikke skriver) så skriv endelig en kommentar, så skal jeg nok uddybe hvis jeg kan.
Dagen i dag er gået med et lille hurtigt kig på HMU (Hanoi Medical University) hvor vi 4 drenge skal befinde os i praktikken de næste par måneder. Vi blev dog nødt til at gå før tiden, da vi skulle mødes med udlejeren af lejligheden for at får sagerne på plads. Dette blev en lettere stressende procedure da vi skulle betale de resterende 2300$, men kun var i stand til at hæve 300$ hver om dagen i banken. Heldigvis var der nogle der havde flere konti, og andre med master-card hvor det var muligt at hæve 1000$ så problemet løste sig.
Da nøglerne til lejligheden lå sikkert i vores lommer valgte vi at tage ud til Big C, der er et supermarked uden sammenligning. Her viste vietnamesernes tålmodighed sig endnu engang. Det ses tydeligt i trafikken, på barer/restaurenter osv. at vietnameserne er tålmodige. Med en gennemsnitsfart på 25-30 km/t og en trafik der siger 200 motorbikes pr 50 meter, ser man aldrig en vietnameser der mumler, råber eller på nogen måde viser tegn på agression, ikke engang når fodgængere eller andre billister/motorbike-ryttere ændrer retning lige ud på tværs af trafikken.
I supermarkedet Big C er der 101 kasser, på den ene etage. Dette lyder af meget, men der stod i gennemsnit 3-5 personer i kø ved HVER kasse, og dertil var det tusinde kvadratmeter store marked stadig så fyldt at man knapt kunne gå rundt der med sin kurv. Ekspeditionen af én kunde tog ca. 3-5 minutter, men der var stadig ingen sure miner. Det er beundringsværdigt.
Tror dog ikke det er et sted vi vil komme alt for ofte, mængden af mennesker gjorde det simpelthen ulideligt.
Der er lige et par fridage endnu inden selve praktikken går igen mandag den 13 februar. Indtil da vil vi undersøge og udforske så meget af byen som vi kan (finde gode spise steder, barer, markeder, butikker etc.). Imorgen skal vi på Bach Mai børnehospitalet og have en lille rundvisning, og senere vil en af mine vietnamesiske venner, fra det internationale modul, vise os lidt rundt i Old Hanoi. mere om dette vil komme senere.
D. 06/02-2012:
Xin chào!
Druk om fredagen, dårlig mave om lørdagen, sådan hører jeg det ofte fra andre, dette var dog første gang i flere år jeg selv har oplevet det, puha, kunne jeg godt have undværet. Det er dog ved at gå i sig selv igen nu, hvilket passer meget godt. Vi er ved at lære nogle vietnamesiske ord, som vi skal ud og brilliere med. Mads har en lille parlør hvor vi kan slå små sætninger op, og få folk til at lære os hvordan man udtaler dette, det er nemlig ikke altid så nemt at se hvordan ordene hernede udtales.
indtil videre har vi lært at udtale vores adresse:
Ngqc Khanh, der udtales noget lignende "nao phreng"
Xin chào (lige ud af landevejen) der betyder: hej
Tạm biệt (dam biét) der betyder: farvel
Chào buổi sáng (tjao boi sang) der betyder: godmorgen
Tên tôi là (ten toi la) der betyder: mit navn er
Cảm ơn (gam-on) der betyder: tak
Vâng (Kha) der betyder: ja
Không (Numh) der betyder: nej
Det er hvad vi har lært indtil videre, men vi regner med at føre flere ord til listen hver dag. Det værste er at selvom man lærer en masse ord, kan man ikke bruge dem på vietnamesisk, da det har betydning for meningen af hele sætningen hvilke ord der indgår. Et eksempel på hvor stor betydning det kan have kan være hvis jeg skrev "Der er en flot udsigt her" og hvis jeg så tilføjede "fra altanen" så der stod "Der er en flot udsigt her fra altanen" betød hele sætningen lige pludselig "Elevatoren er ude af drift". Så af den grund holder vi os til betydningen af de enkeltstående ord for nu :)
Det var alt for nu. Tạm biệt
Tirsdag d. 06/03-2012
Der sker meget på dette ophold i Vietnam. Vi har været en tur i Sa Pa, og denne weekend var vi drenge en tur sydpå gennem Da Nang, Hue og Hoi An, mere om dette vil komme snart, men nu skal Mikkel bruge internettet.
Torsdag d. 22/03-2012
Der er nu gået længe siden bloggen for turen sidst er blevet opdateret, det beklager jeg meget, her kommer en lille liste over det vi har brugt tiden på.
National Park
Bowling
Tur til Sa Pa
Tur til Hue, Da Nang og Hoi An
Tur til Parfume Pagoden
Tur til Ha Long Bay
Cuc Phuong National parken:
Vi valgte alle 8 + AK, der var på besøg, at tage en tur i national parken der ligger ca. 3 timers kørsel fra Hanoi, det var en meget flot tur, men det var lidt diset.
 |
| På vej til National parken Til fremover notits: Venstreklik på billedet for at få et slide, højreklik på dette og vælg "vis billede" for at få billedet i fuld størrelse |
Da vi kom til national parken fik vi en lille kort guidet tur rundt i et lukket område hvor de holdt aber der var taget fra sorte markeder mm. for at beskytte dem til de kunne sættes ud i naturen igen. Man måtte kun gå rundt blandt dem kort tid ad gangen, de skulle ikke vænne sig til mennesker.Herefter begyndte vores tur rundt i parken. Vi blev kørt rundt i taxi da
parken ville være alt for stor til at komme rundt i tilfods, ca. 300km.
Første sted vi gjorde holdt var ved en hule hvor man havde fundet
rester fra en hulemand fra 7500år siden. Hulen var ikke oplyst og vi
blev nødt til at bruge vores mobiltelefoner som lyskilde for at finde
rundt derinde, hvad skulle man have gjort uden telefoner? Det var ikke
så interessant, men hulen var da sjov at udforske, og vejen hen til
hulen var også lidt speciel. | |
| Mikkel og Dmitri i Hulen |
Efter hulebesøget tog vi med taxaen videre til der hvor vi skulle ud og gå tur. Det var meningen vi skulle ind og se et 1000 år gammelt træ. Ruten derind var meget mudret og glat, men også meget flot selvom det var tåget. vi undrede os dog over vi ikke så et eneste dyr på vejen. Her er et par billeder af skoven:
Lidt hygge i Hanoi
Vi fandt ved et tilfælde et bowlingcenter tæt på vores hospital en af dagene, og valgte at invitere pigerne ud og bowle en aften, det var en sjov aften. Vinderen af det hele blev selvfølgelig MIG! Så jeg vandt den flaske champagne vi selv havde været ude og købe tidligere på dagen. Her er lige en hyldest til Ole i Danmark.
 | |||
| OLE! |
Sa Pa Dag 1:
Turen til Sa Pa bestilte vi gennem en mand ved navn Tien, der arbejdede på Hotel Lucky Star, hvor vi boede den første uge af turen i Vietnam. Priserne virkede rimelige, og han arrangerede alt for os.
Vi skulle tage et nat tog 12 timer fra Hanoi til Lao Cai der er ca. 40 km fra Sa Pa. Derfra blev vi hentet i en minibus og kørt til Sa Pa (denne tur tog ca 1½ time). Vi havde fået at vide at når man kom nord på fra Hanoi til Sa Pa, ville temperaturen falde, og der ville være risiko for regn. Vi følte os heller ikke helt vildt heldige da vi begyndte bjergstigningen på de slyngede veje, det var meget skyet. Til vores forbløffelse nåede vi op over skyerne lige inden vi nåede Sa Pa, og der var sol fra en skyfri himmel, og en temperatur på omk. 25 grader.
Da vi havde læsset de få andre passagerer af, kørte vi ned til vores eget hotel. Noget jeg undrede mig over da vi stod af bussen var de ca. 20 stammeklædte kvinder der stod og omringede bussen så snart den var stoppet. De begyndte hurtigt at tale med os og høre hvor vi var fra (på engelsk), med et utroligt ordforråd sammenlignet med befolkningen i Hanoi. Af refleks ignorerede jeg dem og gik målbestemt mod hotellet, jeg ville ikke risikere at købe ubrugelige varer til overpriser, som man var vant til i Hanoi. Det viste sig imidlertid at en af pigerne fra denne gruppe skulle være vores guide på turene rundt i området.
Jeg følte lidt jeg havde skudt bjørnen før jeg havde fodret den, ved bare at ignorere dem. Vi fik tildelt vores 2-mands værelser, og så gik vi ellers i gang med den første tur med det samme. Guiden der skulle tage os på tur begge dage hed La La, og hun fortalte at grunden til kvinderne var så gode til at tale engelsk var fordi de guidede og betjente turisterne der kom til området, de startede allerede som 9-årige med at følge med på turene.
 |
| På vej fra Sa Pa der kan ses i baggrunden |
Turen ned var fænomenal, utrolig udsigt, ren luft frem for Hanoi's let osede atmosfære, lidt god motion, og lokale der kunne holde fast i folk, på steder hvor det var lidt mere stejlt/glat end andre.
Man skulle dog holde øje med hvor man gik for ikke at skvatte.
Da vi kom ned i bunden af dalen, skulle vi videre mod Cat Cat, men først skulle vi sige farvel til hele det slæng af kvinder der havde fulgt os på vej. Dette var også en oplevelse, for pludselig var de kvinder der havde været så søde og venlige på turen, af den overbevisning at vi skulle købe noget af dem. Hvad de havde at byde på var ikke anderledes end det i Hanoi, men prisen var den tre dobbelte. I dette øjeblik slog det mig at jeg ikke havde behøvet at have dårlig samvittighed for at have skudt bjørnen før jeg fodrede den, for den var tilsyneladende ikke død af mit skud, og nu skulle den have mad, meget mad. Da vi alle havde købt lidt ragelse, smuttede vi videre ind mod Cat Cat, mens damerne igen smuttede hjemad. Cat Cat er en lille by der er bygget omkring en flod der løber gennem bjergdalen. Midt i Cat Cat er der et middelstort vandfald, som man kan stå og kigge på efter man har klaret en lang nedstigning.
 |
| Mikkel og Dima der har sneget sig ud til vandfaldet, mens Mads kigger på fra platformen i byen |
Vi fortsatte derfor videre gennem Cat Cat langs floden, til vi kom til en lille hængebro, der sjovt nok gik til den anden side af floden. På den anden side kunne man gå ned af en lille sti og derved nå floden. Der var ikke helt så meget skidt i vandet her, så vi bestemte os for at vi skulle i. Vandet var ca. 1 cm koldt og 2 meter dybt på det dybeste sted, men der var ikke så meget vand i floden (den var også mindre end guden åen), så der var ikke så meget strøm. Efter en "lille" forfriskning, lagde vi os lidt i solen for at tørre, hvorefter turen nu gik ca. 5 km opad en vej til Sa Pa. Vejen opad var knap så forfriskende. Med sol fra en skyfri himmel, og permanent 10% stigning fik man hurtigt varmen igen, og vi blev ikke kede af det da et lille sted der solgte koldt vand med udsig, ja, koldt vand med udsigt (vi må have betalt for begge dele da vi købte vandet), dukkede op på vejen. Efter en til lille forfriskning gik turen resten af vejen til top til Sa Pa.
Dette var ikke slutningen på dagen, vi skulle jo også lige ud og shoppe i gaderne inden det blev mørkt. jeg må indrømme jeg aldrig har været det store shoppe menneske, så jeg nød bare at gå rundt og kigge mens de andre nød at købe ting. Det passer ikke helt, man kan ikke nyde at gå rundt på et marked og kigge/shoppe når man er udlænding og de ved samtlige boder man kommer forbi kommer stormende ud for at sælge alt muligt skidt og bras. At der ligger 3 eller 4 boder ved siden af hinanden der sælger nøjagtigt det samme, og at man allerede har takket nej til alt braset fra de 2 første boder, afholder ikke de 2 næste fra at presse på med de samme varer. Vi sluttede byturen af med at sidde på en trappe og kigge ud over en stor byplads, hvor der blev spillet fodboldt og holdt aktiviteter, her oplevede vi en vietnamesisk pige der talte dansk til hendes søn (1-2år), det viste sig hun var gift med en dansker (sjovt nok).
Mads og jeg fandt lige en pub der havde bordfoldbordsreklame på døren, og blev enige om at der skulle vi ind og spille, så det gjorde vi. Vi bestilte en enkelt øl, og gik så ovenpå for at spille bordfodbold. Blev vi skuffede? JA, kunne vi have sagt os selv det ville være sådan? JA. Bordfoldbordet var gammelt, slidt, lille, og med den forkerte mængde spillere. Vi tog et par spil, resultatet taler vi ikke om, så lad os bare sige vi gik hurtigt hjem i seng herefter, i hvert fald efter vi lige havde samlet os alle, drenge såvel som piger, på et værelse for at tale og hygge lidt.
Sa Pa er bestemt ikke nogen dårlig by, man skal bare have tålmodighed hvis man vil bevæge sig rundt på markederne, hvis ikke man har lyst til det, er resten af byen meget stille og rolig.
Sa Pa Dag 2.
På andendagen var der igen solskin fra en skyfri himmel, vejret var perfekt, og vi skulle ud på en 12km tur til fods. Dag 1 havde vi været ved Cat Cat byen, denne dag skulle vi ud og se de andre byer som de 5 stammer boede i. Turen denne gang startede med at følge hovedvejen, til en sidevej kom, som vi kunne gå nedad. Det var en vej motorbikes og biler kunne køre ad, men udsigten var stadig formidabel. Da vi havde givet udtryk for vi gerne ville bade i floden igen, drejede vi ned af en sti til floden efter lidt tid.
 |
| Her drejede vi ned mod floden |
Da vi kom til byen, skulle vi lige købe noget fra de damer der havde fulgt os på vej, før vi kunne sætte os og spise.
Det er ikke så meget de unge eller voksne der er irriterende, for efter man har givet udtryk for man ikke vil købe noget et par gange, lader de for det meste en være. Børnene derimod er noget helt andet, for det første er det ikke nemt blankt at afvise et barn på 8-9 år, for det andet hvis man siger man ikke vil have noget forstår de det ikke, og følger en i en evighed. Dette var også tilfældet da vi begyndte at vandre videre gennem byen, heldigvis har jeg store fødder og lange ben, så jeg valgte at sætte tempoet op til en hastighed der ville have krævet den lille pige skulle begynde at løbe for at følge med, og det gad hun heldigvis ikke. Vi kom forbi flere butikker, hvor de arbejdede med sten, det var utroligt hvad de kunne lave, men selvfølgelig hvis man bare sidder dag efter dag, år efter år og arbejder med det samme, så bliver man til sidst ret god til det. Det sidste stykke blev vi nødt til at sætte farten lidt op da vi skulle nå en bus der skulle tage os, og to andre par tilbage til Sa Pa.
 |
| Venter på bus tilbage til Sa Pa |
| Da vi nåede tilbage, var der ikke længe til vi skulle tilbage mod Hanoi, så vi satte os på en café og fik en øl. Mens vi sad der, begyndte det at ryge kraftigt ved en af bakkerne, først troede vi bare det var en der brændte affald af, men snart blev det klart det var en skovbrand. Det bredte sig lynhurtigt op mod bakketoppen, hende der stod ved disken sagde at det måske var nogle af de unge, der ikke opførte sig ordentligt og derfor var blevet smidt ud af byen, som havde sat ild til et hus. Der var flere der var bange for at branden ville brede sig over et stort areal, jeg var ikke helt så sikker. Jeg regnede med at branden ville stilne af når den nåede den anden side af bakken og kom i ly af vinden, hvilket vi fandt ud af også var tilfældet. Der var dog stadig en hel bakketop der var blevet brændt af. Så blev det tid at tage hjem. De andre siger taxa chaufføren kørte som død og helvede, og da vi nåede frem var der flere af dem der havde det dårligt og frygtet for deres liv. Dette var dog ikke noget jeg lagde mærke til, jeg havde bare siddet og kigget ud af vinduet for at få de sidste indtryk med. Togturen hjem var så stille og rolig som den nu kan være på dårlige skinner og med dårlige senge, så da vi kom frem var vi trætte, og ville bare hjem i seng. |
 |
| Togvognen |
Drenge og piger splittede op, og vi fandt en taxa hjem, det viste sig hurtigt han var ude på at snyde os da han drejede den modsatte retning af vores lejlighed, så vi steg ud for at finde en anden.
Den næste taxa vi satte os i smed vi vores bage i bagerummet på, det så ud som om bagagen sagtens kunne være der, alligevel begyndte chaufføren at rode med bagagen da vi satte os ind. Det var ikke noget vi tænkte videre over, og da vi steg ud igen gav vi ham lidt ekstra for en hurtig tur, tog vores bagage og sagde tak for turen, hvorefter chaufføren næsten ikke kunne komme hurtigt nok væk. Når man er træt kan alarm lamperne blinke så meget de vil, man tager sig ikke af det. Da vi kom op i lejligheden fandt jeg ud af min MP3 afspiller og mine Sennheizer ear-plugs manglede. MP3 spilleren kunne jeg grine lidt af da den var så gammel at man alligevel ikke kunne lægge nyt musik på den, eller slette den musik der var på den. Mine ear-plugs var jeg dog ret træt af at have mistet, de havde kostet 500 danske dask og var ikke mere end et halvt år gamle. En super afslutning på en ellers rigtig god tur.
Turen sydpå til Hue, Da Nang og Hoi An
Vi 4 drenge bestemte os for vi gerne ville en tur sydpå for at se Hue og Hoi An, vi valgte at tage bus til Hue fra Hanoi i stedet for at flyve, da dette var meget billigere, vi sparede ca. 1 million pr mand. fra Hue kunne man så tage bus til Da Nang, og videre derfra til Hoi An, vi valgte dog i stedet at tage en taxa.
 |
| Sovebus Hanoi-Hue |
Da vi endelig stoppede i Hue, stod der som i Sa Pa en hel flok uden for bussen som gribbe, denne gang var det dog mænd, og de ville alle sælge værelser på de hoteller de arbejdede for, vi prøvede vores bedste for at ignorere dem, men de var fandens stædige, så vi begyndte bare at gå. Vi gik ud til floden der lå lige på den anden side af vejen, denne fulgte vi et stykke til vi fandt nogle bænke vi kunne sætte os på og spise lidt mad og på et kort få et overblik over hvor vi var.
Stille kom en mand listende hen imod os, og da han var får meter fra os begyndte han at plapre om at vi skulle tage med til hans hotel, denne mand var en af dem der havde stået ved bussen da vi kom ud ca. 2 km væk. Vi sagde til ham at vi allerede havde betalt for et hotel, men det var han ligeglad med, for hans var meget billigere. Efter lidt argumentering for hvorfor vi ikke gad med til hans hotel, blev vi tavse og nød udsigten over floden, mens manden bare stod og kiggede på os, det var ret akavet, især da der gik op mod 5 min, hvor ingen af os sagde noget, og manden bare stod og kiggede på os. Endelig gik han, og vi begyndte at gå den modsatte vej ind mod byen, for at finde et hotel. Da vi kom ind i byen gik der ikke længe før vi havde fundet os vores hotel, og havde lejet nogle motorbikes til overpris.
Vi var ligeglade, vi ville bare ud og køre på vejene, rundt og se nogle pagoder, og gravsteder, som Hue (den gamle hovedstad i Vietnam) er kendt for. Vi havde planlagt en række ting vi gerne ville ud og se, men da vi først kom op på de motorbikes, drønede vi rundt på vejene i Hue og hyggede lidt. Vi bestemte os for at vi bare ville køre lidt rundt på må og få, og se hvor hjulene ville tage os hen, dette resulterede i at vi stødte ind i en lille pagode som vi blev enige om at gå ind og se, selvom vi efterhånden har set en del pagoder. Efter min mening var det den flotteste vi har set indtil videre.
 |
| Pagode i Hue |
Herefter var det meningen vi ville have kørt tilbage til Hue for at se "The Citadel" der er det område hvor de royale levede. Dette lukkede dog klokken 16, så det kunne vi ikke nå. I stedet kørte vi lidt mere rundt ud på landet, hvor vi så den ene pagode efter den anden. Vi magtede ikke at gå ind og se dem alle, så vi sagde bare "check" hver gang vi kørte forbi en. Da vi endelig kom tilbage til Hue, kørte vi forbi en restaurant der hed "Mandarin Café". På denne restaurant havde de rigtig god mad. Restauranten er ejet af en mand der bliver kaldt Mr. Cu. Mr. Cu er fotograf, og tager rundt i Vietnam og tager billeder af alt muligt. Da vi først kom ind på restauranten fik vi et par fotoalbum at kigge i, billederne var helt exceptionelle, det var helt utroligt hvad manden var i stand til at fange med sit kamera. Vi talte lidt med ham, og da vi gik igen fik vi hver et postkort med et af hans motiver på. Dagen efter skulle vi videre til Hoi An, og vi havde sørget for at booke en taxa til denne tur. Det var noget mere man skulle af med for dette, men til gengæld kom vi op over et bjergpas som man eller ville have undgået ved at køre gennem en 7km lang tunnel gennem bjerget. Ærgerligt for os var det bare lidt diset da vi kørte op af bjerget, så udsigt var der ikke meget af. På toppen kom vi lige netop op over skyerne til noget sol, hvilket også var en ret speciel oplevelse.
 |
| Her ses hvordan el-ledninger forsvinder i skyerne på den ene side af bjergpasset |
 |
| Udsigt fra Marble Mountain |
 |
| Belysning i hulen på Marble Mountain |
Da vi kom til Hoi An havde vores taxa chauffør sagt at han kendte et hotel der var meget godt, så det valgte vi at kigge på først. det kostede 30$ pr værelse, men vi fik prisen pruttet ned til 25$ så der valgte vi at blive. På hotellet var der mulighed for massage, billiard, vægt/motions træning og tage en tur i poolen. Lige udenfor lejede vi nogle motorbikes igen, vi havde lige en ruin "My Son" som vi ville ud og se inden vi tog til stranden. Vi havde fået underskrevne visit-kort af hotel ejeren så vi kunne få 10% rabat på skræddersyede varer ved en butik i byen. Hoi An er meget kendt for billige skræddersyede varer. Vi blev enige om lige at køre forbi skrædderen først. Vi bestilte alle en skjorte, fordi doktoren på vores afdeling havde sagt at kvaliteten ikke var helt i top. Vi startede turen på motorbikes på samme måde som vi plejede, ved at køre rundt på må og få og udforske området lidt.
Vi fik set lidt af stranden, kørt i sand og på små veje, og så valgte vi at prøve at finde ud til My Son ruinerne. Det viste sig hurtigt det ikke var helt så lige til når man ikke kendte vejen. Vi kørte ud af en meget trafikeret vej et godt stykke tid, der var omk. 60 km til My Son fra Hoi An. Vi blev lidt betænksomme, om det nu var den rette vej, så vi spurgte en lokal der også kørte på motorbike. Han viste os hvilken retning vi skulle køre, og igen efter lidt tid blev vi nødt til at spørge nogle lokale, men de kom med forskellige svar, så vi valgte den vej der var flest der pegede. Vi skulle ca. 5km tilbage ad den vej vi lige var kommet fra.
Da vi kom ind i en lille by igen, spurgte vi en mand, men forstod ikke helt hvad han svarede, så vi slog bare et smut ind af en lille vej vi ikke anede hvor førte hen. Det viste sig snart at denne vej førte hen til en knap så flydende overgang fra vej til græs sti.Vi tog et hvil og fortsatte så ud over græsstien langs en å. Med mark på den ene side og å på den anden kørte vi stille frem og nød naturen. Da der kom et sving til en anden sti der førte op mod lidt bebyggelse, tog vi afkørslen og svingede til venstre af hoved vejen. Efter lidt tid så vi en gruppe udlændinge på motorbikes der havde gjort holdt ved en bygning ingen vidste hvad var, men flot var den. Inden vi nåede at spørge dem hvor de var på vej hen, forsvandt de alle hen ad vejen.
 |
| Sjov bygning der spejler sig i fliserne |
 |
| Udendørs-restaurant på hotellet |
Da happy hour var slut ville vi have en god by-tur, og valgte at tage ind til byen. Der var dog ikke rigtig nogen steder der havde åbent, men det lykkedes dog til sidst at finde en bar med billard borde der havde længe åbent. Så der blev vi, til baren lukkede, og spillede billard mod hinanden. taberne skulle give drinks til vinderne. Stillingen endte nu meget lige, selvom jeg har været alt andet end en fordel at have på holdet, jeg duer bare ikke til billard. Da baren lukkede fulgtes vi hjemad med nogle amerikanere, det var nu meget interessant. Nu er der gået ged i kronologien, men den sidste dag i Hoi An brugte vi på stranden. Det endte med vi alle lignede rejer, solen bagte direkte ovenfra fra skyfri himmel, og efter en tur i vandet blev solen lidt forstærket. På stranden fik Dima prøvet paragliding, hvor han blev trukket op i faldskærm af en motorbåd. Det var vist en ret sjov oplevelse. Da dagen var omme og vi ikke længere kunne bevæge os skulle vi med taxa til Da Nang hvorfra vi skulle tage et fly tilbage til Hanoi.
Tur til Parfume Pagoden!
 |
| Kort over turen |
Da vi kom frem til Ben Tro, vandrede vi hen af gaden ved floden, hvor der var restauranter der solgte alt fra hulepindsvin til hunde. De hang flåede lige uden for restauranten.
Vi gik op ad en række trapper, og kom til Thien Tru, hvor vi spiste middagsmad inden vi tog Liften til tops til Huong Tich.
Under os kunne vi se den vej vi skulle have gået op, hvis ikke det havde været så glat pga. vejret.
 |
| Udsigt fra hejs |
I bunden var der en stor grotte med Buddha statuer og mere, og folk over alt. Det var meget almindeligt at gå rundt og gnide pengesedler på drypstenene og derefter i hovedet, eller prøve at blive ramt af dråber fra loftet, dette ville nemlig bringe held. Jeg var heldig at blive ramt af en del dråber fra loftet, men det var vist også det eneste held jeg har haft siden da.
Vi bestemte os for der var alt alt alt for mange mennesker i hulen og valgte derfor hurtigt at gå op igen, det var ikke denne del af turen vi værdsatte mest. Måske på en anden årstid med knap så mange mennesker.
Da vi kom op fra hulen tog vi hejsen ned igen og valgte at gå ind og besøge en mindre pagode der lå i bunden. Mens guiden kort fortalte lidt om pagoden, kom nogle tv journalister forbi og begyndte at filme os. Nu kan jeg også sige jeg har været i vietnamesisk tv.
Pagoden mindede meget om de andre pagoder vi havde set, så vi behøvede ikke så meget tid der.
Så gik turen tilbage til Hanoi, først med båd, derefter med bus. Det var en meget flot tur, det havde bare været lidt federe hvis der havde været godt vejr.
Ha Long Bay
I denne weekend var vi en tur i Ha Long Bay. Det startede meget godt ud med en flink, lidt for overglad guide, der forklarede os lidt om Vietnam mens vi sad i bussen mod Ha Long Bay, denne bus tur tog 4 timer. Da vi kom frem til Ha Long Bay viste det sig imidlertid at det blæste for kraftigt til vi overhovedet måtte sejle. Vindstyrken var det vi i Danmark ville kalde en let brise, så jeg forstår ikke hvorfor vi ikke engang fik lov til at opholde os på båden. I hvert fald blev det efter meget lang tids venten arrangeret at vi skulle være på et hotel i stedet. Dette betød alle de planer der havde været med at besøge forskellige steder i Ha Long Bay den første dag, ikke blev til noget. Da vi ankom til hotellet fik vi tildelt vores rum, og så tog vi ellers ud og gå på øen. Vi kom ned til en meget fin strand, der havde været meget finere hvis ikke vejret havde været så gråt nok engang.
 |
| Strand på hotel-øen ved Ha Long Bay |
Vi gik lidt rundt, og fandt et forlystelses sted, der ikke var gang, og så ud som om det ikke havde været brugt de sidste 10 år. Der var miniaturer af diverse ting, fra de gamle Maya templer, til den kinesiske mur. Alt var dødt. Vi valgte så småt at gå hjemad til hotellet, for at få noget at spise. Under aftensmåltidet blev det annonceret at en gruppe folk fra en anden rejsegruppe, der heller ikke kunne komme ud og sejle, ville tage ned og se et delfin show, så den vogn hoppede vi med på. Delfin showet var meget godt, måske kun fordi jeg aldrig havde set et før, men synes nu det var utroligt hvad de kunne få både delfinerne og søløverne til. Det er ikke noget under der er forskere der mener de er lige så kloge som os. Forestillingen tog ca. 30 min. Vi havde godt nok taget en taxa ned til showet, men det havde taget næsten lige så lang tid som det havde taget os at gå hjem derfra tidligere på dagen, så vi valgte at gå tilbage.
Da vi kom tilbage var der billard og karaoke, jeg stod lidt og kiggede på et par argentinere der spillede mod Mads og en engelsk dame. Jeg meldte mig hurtigt ud, jeg var ikke på deres niveau. Jeg kunne ikke lade være med at smågrine lidt når jeg så de to englændere, og argentinerne. De var tidligere i bussen til Ha Long Bay blevet spurgt af guiden hvor deres lande var geografisk, og hvordan opbygningen af landene var. Der havde manden fra Argentina lige belært de to engelske damer om hvordan England så ud og hvilke øer der hørte under hvad.
Der gik ikke længe så smuttede jeg med de andre ned for at synge karaoke med det andet holds tur-guide. Han havde en hel flaske vodka der skulle drikkes, og da de andre ikke drak vodka måtte jeg jo hjælpe manden. Da aftenen var slut for mig, var flasken med vodka tom det kunne jo ikke passe bedre. Sjovt nok havde manden bare fyldt op i mit glas lige efter jeg havde tømt det, uden at fylde i sit eget, sådan en luskebuks.Dagen efter fik vi at vide vi kunne komme ud på båden og sejle som det var planlagt fra start af, så af sted vi tog. Det første der skulle ske var at tage ud til en grotte, hvor der skulle være mange symboler, til dem med fantasi, i stalaktitterne og stalagmitterne. Jeg var imidlertid ikke helt vågen, og endte op på bredden uden mit klippekort.
 |
| Udsigt fra kajen mens de andre var i grotten |
 |
| Hurtigt billede af grotten med drypsten |
Vi sejlede rundt mellem alle bakkerne i Ha Long Bay til vi kom til en lille platform med en hytte på, hvor vi fik redningsveste på og ellers fik lov at sejle rundt for os selv 2 og 2 i kajakker en 30 minutters tid. Det var nu meget morsomt. Herefter sejlede vi videre til en grotte hvor vi skulle læsse nogle nytilkommnere til gruppen af. Imens fik vi andre lov at tage hen til en udkigspost hvor man kunne kigge ud over Ha Long Bay. Denne post var hellig, og man skulle huske at bede for held når man var der. På det her tidspunkt var det begyndt at blive aften, og solen begyndte at kigge frem. Her kommer lige lidt billeder fra udkigsposten:
Da vi blev hentet så himlen sådan her ud:
 |
| Solnedgang i Ha Long Bay |
Efter vi havde spist morgenmad tog vi af sted mod James Bond lagunen. Det var her en scene fra Tomorrow Never Dies blev filmet. Vi fik at vide vi skulle derhen tidligt om morgenen for at undgå for mange andre turister. Da vi kom frem var der en enkelt anden båd. For at komme ind til lagunen skulle vi i en lille båd og sejle under klippen.
 |
| Under klippen på vej til James Bond Lagunen |
Efter vi havde besøgt lagunen var det tid til at tage hjem til Hanoi igen. Da vi kom i land, kom vi i tanker om nogle fjerbolde vi havde med, der er meget populært i Vietnam. De bruges på samme måde som man står og junglerer med en bold, sparker den til hinanden og forsøger at holde den i luften. Vi fandt den frem og begyndte at spille i rundkreds, hurtigt var der et par mænd fra vores gruppe der hoppede med i spillet. 2 sekunder efter igen var der en flok forbipasserende vietnamesere der stillede sig i rundkredsen. Folk kom og gik, der kom også lige en en kaptajn forbi, smed hatten og tasken, og så var han ellers klar til at spille, og han var ikke dårlig.
Tiden kom hvor vi skulle ind i bussen, så vi kunne komme videre hen og få middagsmad, hvilket var ok, men ikke det bedste. Herefter videre mod Hanoi, med et enkelt stop på vejen. Hver gang fandt vi fjerbolden frem, og hver gang var der en masse mennesker der sluttede sig til os. Det er en rigtig god måde at bryde isen på.
Da vi kom tilbage til Hanoi, blev vi læsset af i Old Quarter, og tog en taxa hjem derfra.
Den næste tur bliver sydpå til Ho Chi Minh City eller Saigon som den også hedder. Mere om det når turen er i gang/overstået.
Det var det for denne gang!
